Ingredienser

Opskrift er beregnet til 10 stk.

Sådan gør du

Til høj tærte anvendes ring Ø16 cm, 4 cm i højden. Ring fedtes og fores med 150 g mørdej med mandelmel, rullet ned på 3 mm. 200 g mazarinmasse fordeles i ringen og 50 g koldcreme sprøjtes ovenpå. 20 g makronmasse (eller knuste makroner) kommes oven på cremen og herpå 200 g frugtfyldning jordbær/ribs.
Tærten toppes med 80 g havregrynscrumble og bages med underplade ved 180° C i ca. 40-45 min.

Tip

Du kan også lave Cafétærter eller snitter med samme ingredienser, dog justeres mængderne. Se herunder:

CAFÉTÆRTE 12 STK.
Mørdej med mandelmel rulles ned på 3 mm og tærteform Ø17 cm fores med ca. 130 g pr. form. 150 g mazarinmasse sprøjtes i formen og 50 g koldcreme sprøjtes ovenpå. 20 g makronmasse (eller knuste makroner) kommes oven på cremen og herpå 150 g frugtfyldning jordbær/ribs. Top med 80 g havregrynscrumble og bag ved 180°C i 25-30 min. og afkøles.

SNITTER
Høj kantramme fores med 1.560 g mørdej med mandelmel, rullet ned på 3 mm, og 1.800 g mazarinmasse fordeles oven på. 600 g koldcreme sprøjtes på og 240 g makronmasse (eller knuste makroner) fordeles på cremen og herpå 1.800 g frugtfyldning jordbær/ribs. Top med 960 g havregrynscrumble og bag ved 180° C i ca. 45 min. Afkøles og skæres i ønsket størrelse.